Om os

Historien om KW.
Det stod tidligt klart at stifteren af KW Hunde- og Katteartikler A/S, Käthe Winther, skulle have et liv med hunde. Allerede som otteårig startede hun med at lufte andre folks hunde. Senere da hun kom i lære på et kontor, blev alle frokostpauserne tilbragt i en nærliggende hundesalon. En dag blev kontorjobbet sagt op, og Kathe kom i lære som hundefrisør. Da chancen bød sig, rejste hun som 21 årig til England, hvor hun i 2 år trimmede  hunde på en kennel ejet af en katolsk præst.
 
Tilbage i Danmark startede Kathe sin egen salon i Dragør. For at markedsføre salonen tog hun sine 3 flotte storpudler, farvede dem lyseblå med ufarlige uldtabletter, tog lyseblåt tøj på, og gik på travbanen. Det gav masser af avisomtale, og masser af kunder.
 
Grossist firmaet KW Hunde-og Katteartikler A/S blev åbnet i 1972, og snart blev der introduceret en velduftende og effektiv skønhedsserie bestående af shampoos, olier og cremer til hund og kat.
I dag er Käthe Winther gået på pension, men firmaet arbejder stadig i den innovative ånd.
 
KW Hunde- og Katteartikler A/S er et grossistfirma, der handler med dyrehandlere, dyrlæger, hundefrisører og specialbutikker. Udover KW pelsplejeserien forhandles også et stort udvalg af hunde og katteartikler, legetøj, liner og halsbånd og guf.